Besøg Kongensgaard Efterskole
Skal du i 8., 9. eller 10. klasse, kan du blive elev på Kongensgaard Efterskole.
Men inden du kan ansøge om en plads på skolen, skal du besøge os sammen med dine forældre eller en anden voksen.
Det er vigtigt for os, at du ser skolen, og at vi møder dig og taler med dine forældre.
Personlig rundvisning
Cirka en søndag hver måned kl. 14.00 kan I komme på besøg til en personlig rundvisning.
Her fortæller vi jer om, hvordan det er at være elev på Kongensgaard og I får en personlig rundvisning på skolen og skolens arealer. Besøget varer ca. to timer.
Vi passer på hinanden – og på jer! På Kongensgaard sørger vi for, at alle kan få en trygt besøg, hvor vi holder afstand og spritter hænder, og for at mindske risikoen for smitte med covid-19 mest muligt, må der maks være tre deltagere pr. familie.
Kom på besøg og få en rundvisning:
25. april 2021, kl. 14.00.
Passer dagene jer ikke?
I kan altid ringe til os, og så finder vi et tidspunkt, der passer, hvor I kan komme forbi.
I kan også booke et videobesøg, hvor vi tager en videosamtale, tager jer med på en virtuel rundvisning og giver jer en præsentation af skolen på skærmen, mens vi taler sammen. Klik her, og book et virtuelt besøg.