Er du til Sport, Outdoor, Spænding og Sammenhold?
Sport & Outdoor linjen på Kongensgaard Efterskole er for dig, der synes det er fedt at være aktiv, men ikke nødvendigvis har kastet alt din kærlighed efter én specifik sportsgren - endnu.
På Sport & Outdoor-linjen bliver du introduceret til et hav af forskellige og sjove aktiviteter. Vi lover dig, at du sammen med dine efterskolevenner kommer til at prøve kræfter med nogle sportsgrene, du aldrig har prøvet før!
Ud i naturen
Du kommer også ud i naturen og afprøver både bevægelsesformer og aktiviteter i naturen.
Vi elsker at lave bål og samles omkring dette. Vi laver også mad på bål, sover i shelter og laver aktiviteter og lege udenfor.
Styrk din fysiske træning
Vi klæder dig altid på med den rette teknik og taktik, inden du kaster dig ud i de forskellige sportsgrene, for det er utrolig vigtigt, at vi både er trygge og har det sjovt, når vi bevæger os.
Du kommer blandt andet til at prøve fodbold, orienteringsløb, padel, basket, badminton, SUP og og indimellem sniger vi os også på ATV, vandski og meget mere.
Når du bliver introduceret til linjens mange forskellige sportsgrene, oplever du både spænding og sammenhold, for vi kaster os ud i det hele SAMMEN.
Der er ingen forventninger om, at du kan en hel masse i forvejen, men det er afgørende, at du har ja-hatten på og er frisk på at bryde nogle grænser! Hvem ved – måske finder du lige præcis den sportsgren, som giver mening for dig?
På Sport & Outdoor-linjen bruger vi også naturen til at komme ned i tempo, så du kan også forvente, at vi kommer til at hygge os omkring et bål og undersøge hvilken effekt vinterbadning kan have på kroppen.
Du vil blive undervist af kompetente undervisere, hvis fornemmeste opgave er at give dig en oplevelse af at have lært noget nyt, hver gang du forlader linjefaget. Det gælder både viden om forskellige sportsgrene og ikke mindst viden om DIG SELV.
Jeg har valgt Sport & Outdoor, fordi jeg synes, det er sjovt at lære en masse teknik og komme ud og bevæge sig en masse
Jeg føler, fællesskabet bliver større og mere tæt på Sport & Outdoor, fordi man dyrker sport sammen med de andre. Men fællesskabet bliver også bedre uden for linjefaget
Jeg har lært meget af mine undervisere. De har bl.a. hjulpet mig med at overskride en masse grænser, så nu har jeg prøvet sportsgrene, som jeg aldrig har prøvet før!
Sport & Outdoor-linjen er noget helt særligt og for at tage den rette beslutning om dit efterskoleår, kræver det, at du besøger os til én af vores Åbent Hus arrangementer.
Her får du mulighed for at snakke med elever fra linjen, som vil gøre dig meget klogere på, hvordan det er at være på Sport & Outdoor-linjen på Kongensgaard Efterskole.
Du kan altid ringe til os for at høre mere på tlf.: +45 97 89 15 44
eller til Forstander Allan Bach på tlf: +45 25 62 05 47
Du kan også sende en mail til os på kge@kge.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Kongensgaard Efterskole ligger i naturskønne Nørre Nissum mellem Lemvig og Struer med 80 elever fordelt i både 8., 9. og 10. klasse. Vi har ledige pladser på efterskolen til næste skoleår - kontakt os for mere information.
Vi tilbyder fire linjer, der alle har fokus på den enkelte elevs personlige udvikling; Mind, E-sport, Performance og Sport & Outdoor.
Via stærke relationer og høj faglighed arbejder vi hver dag for at skabe en solid ramme for eleverne.
Kongensgaard Efterskole
Ringvej 80, Nr. Nissum
7620 Lemvig
Hovednummer
Tlf. 97 89 15 44
Forstander, Allan Bach
Tlf. 25 62 05 47
kge@kge.dk
CVR: 27133290