Gastro
Efterskole med gastronomi og madlavning
Skab smukke og velsmagende mesterværker på Gastrolinjen
På vores Gastrolinje får du færdigheder og viden inden for smag, fødevarer, bæredygtighed og madlavning. Du kommer til at blive helt skarp på maduniverset, mens du får mulighed for at udleve din drøm om at være kok for et år.

Fra grundteknikker til mesterværk
Du behøver bestemt ikke at være mesterkok i forvejen, for vi kommer hele vejen rundt i vores arbejde med madlavningen. Du lærer de helt enkle grundmetoder som at snitte og hakke, madlavningens fysik og kemi samt mere eksperimenterende metoder som fermentering og food styling.
Gastrolinjen er for dig, der elsker Masterchef og Den Store Bagedyst, og hvordan idéer på papiret kan blive til store mesterværker. Sammen med dine venner får du tilmed chancen for at overtage Restaurant Luna i Lemvig, hvor I skal styre køkkenet og serveringen!
Som elev på Gastrolinjen kan du glæde dig til:
- Du får skills som kok, tjener, bager og konditor
- Du bliver klogere på grøn, plantebaseret og bæredygtig madlavning
- Du bliver i stand til at køre en trerettes menu på Restaurant Luna
- Du bliver skarp under tidspres
- Du lærer alt om smag, fødevarer og foodstyling
- Du indgår i et stærkt fællesskab

Hør underviseren, Michael, fortælle om Gastrolinjen.

Vi lærer hinanden at kende på en helt anden måde, og jeg føler, vi bliver mere tætte, fordi vi både lærer fra os og lærer af hinanden.
Vi lærer tilberedningsmetoder til alt muligt forskelligt. Jeg er på Gastro blevet bedre til at arbejde hurtigt med den mad, jeg laver, og snitte tingene mere præcist og hurtigere.
Jeg har valgt Gastrolinjen, fordi jeg gerne vil på kokkeuddannelsen, når jeg er færdig med 9. eller 10. klasse.
Lyder
Gastro
på Kongensgaard Efterskole som noget for dig?
Gastrolinjen er noget helt særligt og for at tage den rette beslutning om dit efterskoleår, kræver det, at du besøger os til én af vores Åbent Hus arrangementer.
Her får du mulighed for at snakke med elever fra linjen, som vil gøre dig meget klogere på, hvad du kan glæde dig til på Gastrolinjen på Kongensgaard Efterskole.