Giv det hele et skud på Sport & Outdoor-linjen
Sport & Outdoor linjen på Kongensgaard Efterskole er for dig, der synes det er fedt at være aktiv, men ikke nødvendigvis har kastet alt din kærlighed efter én specifik sportsgren - endnu.
På Sport & Outdoor-linjen bliver du introduceret til et hav af forskellige og sjove aktiviteter. Vi lover dig, at du sammen med dine efterskolevenner kommer til at prøve kræfter med nogle sportsgrene, du aldrig har prøvet før!
Vi klæder dig altid på med den rette teknik og taktik, inden du kaster dig ud i de forskellige sportsgrene, for det er utrolig vigtigt, at vi både er trygge og har det sjovt, når vi bevæger os. Du kommer blandt andet til at prøve ATV, vandski, fodbold, orienteringsløb, padel, basket, badminton, SUP og meget mere.
Som elev på Sport & Outdoor-linjen kan du glæde dig til:
- Du afprøver nye, spændende sportsgrene
- Du øger din styrke, kondition og udholdenhed
- Du opnår teknisk og taktisk forståelse
- Du indgår i et stærkt fællesskab
- Du mærker en enorm glæde ved bevægelse
- Du rykker dine grænser
Efterskole med Outdoor og Sport er for dig der har ja-hatten på!
Når du bliver introduceret til linjens mange forskellige sportsgrene, oplever du både spænding og sammenhold, for vi kaster os ud i det hele SAMMEN. Der er ingen forventninger om, at du kan en hel masse i forvejen, men det er afgørende, at du har ja-hatten på og er frisk på at bryde nogle grænser! Hvem ved – måske finder du lige præcis den sportsgren, som giver mening for dig?
På Sport & Outdoor-linjen bruger vi også naturen til at komme ned i tempo, så du kan også forvente, at vi kommer til at hygge os omkring et bål og undersøge hvilken effekt vinterbadning kan have på kroppen.
Du vil blive undervist af kompetente undervisere, hvis fornemmeste opgave er at give dig en oplevelse af at have lært noget nyt, hver gang du forlader linjefaget. Det gælder både viden om forskellige sportsgrene og ikke mindst viden om DIG SELV.
Hør en af underviserne fortælle om linjen
Det siger eleverne om Sport & Outdoor på Kongensgaard Efterskole
”Jeg har valgt Sport & Outdoor, fordi jeg synes, det er sjovt at lære en masse teknik og komme ud og bevæge sig en masse.”
”Jeg føler, fællesskabet bliver større og mere tæt på Sport & Outdoor, fordi man dyrker sport sammen med de andre. Men fællesskabet bliver også bedre uden for linjefaget.”
”Jeg har lært meget af mine undervisere. De har bl.a. hjulpet mig med at overskride en masse grænser, så nu har jeg prøvet sportsgrene, som jeg aldrig har prøvet før!”
Hør eleverne fortælle om linjen
Lyder Sport & Outdoor på Kongensgaard Efterskole som noget for dig?
Sport & Outdoor-linjen er noget helt særligt og for at tage den rette beslutning om dit efterskoleår, kræver det, at du besøger os til én af vores Åbent Hus arrangementer. Her får du mulighed for at snakke med elever fra linjen, som vil gøre dig meget klogere på, hvordan det er at være på Sport & Outdoor-linjen på Kongensgaard Efterskole.