Tobias, 16 år, 10. klasse

Læs Tobias' historie, som er tidligere elev på Kongensgaard Efterskole

Tobias, 16 år, 10. klasse


Tobias fandt et godt fællesskab og løftede sit faglige niveau


”Det fedeste ved at gå på efterskole er helt klart fællesskabet”


“Det er meget hyggeligt at have en roommate. Det rart at få lov til at bo med nogen på sin egen alder og gøre tingene sammen”



Der var flere grunde til, at jeg valgte at tage på efterskole.
Jeg ville gerne møde nogle nye venner og blive bedre til forskellige fag, og så havde jeg et ønske om at tabe mig. Jeg ville meget gerne blive bedre til særligt dansk og matematik, og jeg er heldigvis blevet meget bedre, siden jeg startede på Kongensgaard Efterskole, så det er rigtig fedt.


Jeg har prøvet kræfter med en masse forskellige valgfag i den tid, jeg har gået på skolen.
Jeg har bl.a. haft ”E-sport”, ”Puls og Styrke” og ”Fodbold”. Det er rigtig fedt at prøve noget forskelligt. Når man er på ”E-sport” handler det naturligvis mest om computerspil, hvorimod det på ”Puls og Styrke” handler om virkelig at få pulsen op og få trænet musklerne.


Efterskolelivet handler generelt rigtig meget om fællesskabet.
Hvis jeg er på skolen i weekenderne, så er der for det meste nogle aktiviteter, man kan lave sammen. Ellers kan vi finde på at se en film eller bare sidde og hygge os. I weekenderne handler det for det meste bare om at slappe af. Nogle gange er der dog nogle temaer.


Vi har fx haft en weekend med fastelavns-tema og en weekend med halloween-tema. Der var også en weekend, hvor vi var ude og cykle på mountainbike i skoven, det var rigtig sjovt.

En mand sidder i en stol foran en gruppe mennesker

Det har overrasket mig meget, hvor tæt man også kommer på lærerne.
Når man starter på efterskole, tænker man umiddelbart at forholdet til lærerne bliver ligesom det forhold, man havde til sine lærere i folkeskolen. Sådan har det dog slet ikke været, tværtimod! Her på Kongensgaard Efterskole er det som om, man har et venskabeligt forhold til lærerne. De er generelt meget i øjenhøjde med eleverne – det er fedt!


Skolen tilbyder rigtig mange forskellige valgfag, som man kan vælge imellem.
I dag har jeg fx Hockey, og i morgen har jeg Løbeklub. I Hockey handler det meget om at lære at spille sammen på et hold. I ”Løbeklub” får man selvfølgelig også pulsen op, men det er lidt mere et frirum, hvor man bare kan være sig selv og løbe en god tur. Jeg kan godt lide det hele.

Læs de andre elevers historier