Gastronomien møder Food Literacy

Maddannelse

At mødes om et velsmagende og nærende måltid prioriteres højt her på Kongensgaard Efterskole.

Måltiderne skal være forbundet med gode oplevelser, og det er vigtigt for os, at eleverne udvikler deres kompetencer i et køkken og samtidig bliver klogere på egne spisevaner, og hvordan disse kan justeres, hvis det er ønsket.

Vi følger de generelle kostanbefalinger på området, som udspringer af det brede positive sundhedsbegreb.

Køkkenpersonalet er altid på udkig efter nye tendenser, der kan inspirere eleverne inden for gastronomien og udvikle deres mad-mod.

Derudover undervises eleverne i Food literacy (Maddannelse).

Baseret på teorien om Food Literacy bestræber vi os på at give eleverne et sprog til at beskrive fødevarer og mad. Eleverne bliver undervist i madens natur og kultur, da netop dette påvirker både smags- lugte og følesansen.
Derudover vil eleverne i løbet af efterskoleåret få kompetencerne til at søge informationer om fødevarer og mad, tilberede den og handle i forhold til den.

Derudover har vi fokus på at skabe de bedste forudsætninger for, at eleverne kan gå direkte hjem og viderefører de lærte færdigheder:

  • At være opmærksom på forældrestyring – på godt og ondt.
  • At være madddannet og komme med nye smage og retter til hjemmet.
  • At vise mad-mod og nysgerrighed overfor nye fødevarer.
  • At være bevidste om at der ikke findes gode/dårlige eller sunde/usunde fødevarer.
  • At have forståelse for portionsstørrelser.

Du bruger en gammel browser

Åh nej… Vi beklager, men du bruger en browser, der er for gammel til at vise alt det siden kan. Hvor ærgerligt.

Vi anbefaler, at du bruger en af nedenstående browsere i stedet.

Tak for din forståelse.

(Ikke anbefalet)