Vi er i konstant bevægelse for dig
På Kongensgaard Efterskole stræber vi efter at holde os opdateret inden for den nyeste viden på vores område: børn og unges sundhed, trivsel og indlæring.
Personalet indgår jævnligt i diverse efteruddannelsesforløb med hensigten om at inddrage ny og evidensbaseret viden på efterskolen og sikre, at vi arbejder ud fra optimale og effektive teorier og metoder.
Derudover mødes personalet i interne læringsteams med formålet om at sparre på tværs af faglige og pædagogiske felter og gøre nytte af hinandens viden og erfaringer.
På Kongensgaard Efterskole er det ikke alene eleverne, der er i en udviklingsproces – det er personalet også! Hver gang der træder en ny årgang ind over dørtrinet, står vi klar til at udvikle vores kompetencer FOR eleverne og ikke mindst MED eleverne.
Det Dobbelte KRAM
På Kongensgaard Efterskole arbejder vi med sundhed ud fra en dynamisk, tværvidenskabelig og helhedsorienteret forståelse af, hvad der er fundamentalt for unges:
- mentale sundhed og modstandskraft
- fysiske helbred
- oplevelse af trivsel og livskvalitet i hverdagen
Vi tilbyder nemlig vores elever ”dobbelt op” på KRAM!
Det Dobbelte KRAM består af et ’Fysiske helbreds KRAMS’ og et ’Mentalt sundheds KRAM’.
Det ’fysiske helbreds KRAMS’ er en forkortelse af fem livsstilsfaktorer:
Kost – Rygning – Alkohol – Motion – Søvn
Hvor det mentale sundheds KRAM består af fire mentalt sundhedsfremmende faktorer:
Kompetencer – Relationer – Accept – Mestring